Studiejobbørsen

Tak fordi du bruger StudieJobbørsen på djstud.dk. Inden du opretter en annonce, synes vi lige du skal vide, at journaliststuderende er i gang med at uddanne sig til et arbejdsmarked, der blandt andet er kendetegnet ved et stort antal freelancere, som arbejder for mange forskellige opdragsgivere. I Dansk Journalistforbund har vi den grundholdning, at journalistisk arbejde har en værdi, uanset om det er produceret af studerende eller uddannede personer. Og derfor er de studerendes arbejde ikke billigere til salg, end en færdiguddannet freelancers. Når det først er offentliggjort, kan læser, seer og lytter ikke se, hvem der har lavet det. Og når udgiverne har besluttet sig for at offentliggøre stoffet, er det jo som udgangspunkt vurderet til at være af tilstrækkelig god kvalitet og værdi.

Vi opfordrer rent faktisk vore studerende til ikke at påtage sig journalistisk arbejde, mens de studerer. Hvis de så alligevel gør det, skal det ske til en betaling, der kan måle sig med den, som uddannede journalister og kommunikationsfolk skulle have for det.

Langt hovedparten af danske journalister er organiseret i Dansk Journalistforbund og vi er selvfølgelig behjælpelige med at oplyse om vilkår for journalistik og kommunikation – og hjælper meget gerne med til at finde journalister og kommunikatører, som kan løse opgaven, hvis I ikke har heldet med jer på djstud.dk.

Kontakt Dansk Journalistforbund

tlf. 33428000

dj@journalistforbundet.dk