- Hvad får du i KaJO?
- Mission og mærkesager for KaJO
- Vedtægter for KaJO
- Hvordan sælger jeg mit produkt?
- Forbund og grupper
- Retningslinier for økonomisk støtte til medlemmer
- KaJOlenderen
- Jern Henrik 2009
- Legathåndbogen
- Tidligere priser til SDUs praktikanter
- Referater
- Referat af generalforsamling i KaJO 27. marts 2010
- Referat af møde i KaJO 8. februar 2010
- Referat af møde i KaJO 14. december 2009
- Referat af møde i KaJO 23. november 2009
- Referat af møde i KaJO 26. oktober 2009
- Referat af KaJOs generalforsamling, 24. okt. 2009
- Referat af møde i KaJO 3. oktober 2009
- Referat af møde i KaJO 5. september 2009
- Referat af møde i KaJO 8. august 2009
- Referat af møde i KaJO 23. juni 2009
- Referat af møde i KaJO 26. maj 2009
- Referat af møde i KaJO 29. april 2009
- Referat af møde i KaJO 24. marts
- Referat af KaJO generalforsamling 14. marts 2009
- Referat af møde i KaJO 1. marts
- Referat af møde i KaJO 11. februar
- KaJO-møde 15- december 2008
- Referat af KaJO generalforsamling 25. oktober 2008
- Referat af KaJO-møde 3. november
- Referat af KaJO-møde 28. september
- Referat af KaJO-møde 7. september
- Referat 10.august 2008
- Referat 24. juni 2008
- Referat 22. maj 2008
- Referat 21. april 2008
- Referat 25. marts 2008
- Referat 13.februar 2008
- Referat d. 17. december
- Referat 22. november 2007
- Referat 15. marts 2007
- Referat 22.april 2007
- Bestyrelsen
- Nyheder
Referat af bestyrelsesmødet i KaJO 21. april 2008
Til stede: Julie, Malte, Jesper, Jens Theil, Nanna, Lisa, Merle, Rasmus MP, Laura, Jens Conrad og Trine. Desuden deltog Emil D. under punktet 3.c.
1. Valg af dirigent: Jesper
Valg af referent: Jens Conrad
2. Siden sidst
a. Formanden
Julie har været til formandsmøde hos DJ i København, hvor de har haft følgende på dagsordenen:
- Pressekortsdiskussionen er blevet taget op i journalistforbundets hovedbestyrelse. Ledelsen lægger op til et forslag om, at man ved indmeldelse skal afkrydse hvorvidt man også ønsker, at der skal udstedes et pressekort. Merle m.fl. ønsker en særskilt blanket, som ansøgning til pressekort. Hovedbestyrelsen arbejder videre med sagen.
- DJStud ønsker en bedre koordinering med tillidsfolkene omkring praktikanternes arbejdsforhold.
- DJStud ønsker, at det skal blive lettere at rekruttere nye medlemmer. Derfor ønsker vi en mulighed for elektronisk indmeldelse, hvor man også kan uploade billede til pressekort. DJ ser på mulighederne.
- Vi ønsker en speciel gadget, som let kan forklare vores medlemmer, hvilke fordele der er ved medlemskab af KaJO.
Yderligere punkter fra formanden:
- Vi skal blive bedre til at rekruttere på tilvalg- og kandidatuddannelserne. Jesper kontakter Lise Lyngbye (ansvarlig for tilvalg).
- Dato for efterårets generalforsamling skal fastlægges på næste møde.
- Formanden sender en mail ud til bestyrelsesmedlemmerne omkring, hvornår der er møder i de udvalg i DJ, vi er repræsenteret i.
b. Nyt fra udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer.
Intet.
2. Aktuelle sager
a) Kommunikationsstrategi – hvordan gør vi KaJO mere synlig?
Diskussion:
- Rasmus MP: Synes, vi skal have en kommunikationsansvarlig. Så får vi en klar strategi omkring, hvad der skal kommunikeres ud, og så der er én person, som har ansvar for opgaven. Det gælder også hjemmesiden.
- Trine: Vi skal have en Facebook-gruppe/profil. Så kan bestyrelsen være styrende, og bruge den til at invitere til events og lægge links ud til foredragsholdere, relevante artikler, mv. Vi kunne lave en jobbørs, hvor vi samler alle jobmails og sørger for, at de bliver opdateret, når folk bliver ansat. Link til vores egen hjemmeside i forbindelse med mødereferater og anden aktivitet på vores egen hjemmeside. Det kan ligeledes kommunikeres, at vi støtter fodboldarrangementet. Det skal bruges som ekstra platform – ikke erstatning for vores hjemmeside. Anden god indgang til vores egen hjemmeside.
- Jens Conrad: God idé med et layout til samtlige KaJO-mails. Med henvisning til hjemmeside.
- Jens Theil: God idé med kommunikationsansvarlig.
- Merle: Godt med kommunikationsansvarlig. Husk, at det kan være en stor opgave at løfte, og måske skal den varetages af to personer? Eller at der i hvert fald bliver fulgt op på det. Strategien er vel at strømligne mails, ensrette tingene og lave en Facebook?
- Rasmus MP: Strategien er at skrive de ting ned, som allerede foregår i praksis. For eksempel hvordan vi indkalder til en generalforsamling, hvordan praksis er omkring evt. nyhedsbreve, sedler på toiletterne og mødereferater.
- Julie: Fedt med en ansvarlig: men er der nogen, som vil? Fedt med Facebook, og gerne med billeder – vil Trine påtage sig arbejdet med Facebook? Ja, det vil hun gerne.
- Julie vil gerne have skrevet ned i punkter, hvordan vi håndterer kommunikationsarbejdet.
- Rasmus MP: Gerne en webmaster, mailansvarlig, jobmailansvarlig og Facebook-ansvarlig, og det skal være meget klart skrevet ned, hvem der gør hvad.
- Jens Theil: Listen handler om, hvilke emner der skal håndteres og ikke, hvad hvordan konkret, det skal håndteres. Det kan et kommunikationsudvalg videreudvikle mere konkret til næste møde.
- Julie: Når vi ikke bruger annoncerne i Lixen til andet, kunne det være fedt, at gøre som med sidste indlæg: et referat af, hvad der sker i KaJO lige nu.
- Rasmus MP: Webmasteren skal lave nyheder hver eneste gang, der sker noget i KaJO-regi. F.eks. generalforsamling, ”Nu kører bussen til DJH – vi betaler halvdelen”, links til debatter på DJ’s hjemmeside.
- Julie: Pas på med for mange mails. Det bliver opfattet som spam!
- Laura: De fire kommunikationsfolk finder ud af, hvad opgavefordelingen skal være, og hvilke opgaver vi skal løse. De fire personer er Rasmus MP, Trine, Lisa og Laura. Vi brainstormer på, hvad vi skal løse, og hvem der varetager hvad.
- Julie: Husk to do-mappen til generalforsamlingen. Skal det være en del af kommunikationsopgaven?
- Rasmus MP: Vi skal tage kontakt til Maria Kehlet, som har lavet en guide allerede.
- Merle: Et anden forslag. Jeg vil starte med at skrive om formandens arbejdsopgaver til generalforsamlingen, så sende den videre til den indkøbsansvarlige, den tekniske, kontakten til forbundet, m.v. Merle starter denne kædekorrespondance, og hvis man bryder det, får man uheld i kærlighed!
- Jesper: Synlighed – hvad gør vi?
- Julie: Opslagstavlen – hvor er den? Her kan vi være synlige.
- Rasmus MP: Opslagstavlen er bagstræberisk. Den skal være et synligt sted, det skal være KaJOs reklamefri sted, og det er svært. Hellere nyhedsbreve på bagsiden af toilettet. Der får det lov at hænge i længere tid. Folk vil ikke bruge opslagstavlen alligevel.
- Laura: Enig med Rasmus MP.
- Jesper: Ikke enig. Opslagstavlerne virker ikke derude, fordi der hænger en masse crap på dem. Det kommer der ikke til på KaJOs opslagstavle. Vi skal gøre det, men hvis det skal gøres, skal det være 100 %.
- Merle: Placering er alt! Og vi skal have en opslagsansvarlig. Vi skal kun have den, hvis vi får ordentlig placering og får en ansvarlig.
- Julie: Vil gerne være opslagsansvarlig. Der kan hænge aktuel information: Jobmails, generalforsamling, mv. Julie tager kontakt, og forhører om vi kan få opslagstavlen, som vi vil have den.
- Ramus MP: Julie må sørge for at opslagstavle-layoute, hvad kommunikationsfolkene har produceret.
- Jens Theil: Ting, kommunikationsudvalget skal tænke på:
Kravling
Tirsdagsarrangementer
Støtte
Facebook
Web
Mail
Opslagstavlen
Nyhedsbreve
Fagligt Forum/Delegeret møde
DJStud
Faglig Weekend
Bestyrelsesmøder – referater og dagsordener
Udvalg – DJ, KaJO og DJStud
Trine, Lisa, Julie, MP og Laura er kommunikationsudvalget og holder møde snarest. Laura indkalder.
b) DJStud-seminar og fremlæggelse af workshopdiskussionen.
- Her blev der talt om, hvad der er formandens opgaver, og hvad formanden kan forvente af bestyrelsesmedlemmerne: Formandens opgave er individuelt at følge op på de opgaver medlemmerne tildeles. Nogle vil gerne have et los i røven og andre synes, det er provokerende, hvis formanden blander sig for meget. Formanden kan forvente meget af bestyrelsesmedlemmerne, men vi forventer også meget af formanden. KaJO skal prioriteres højt på ens liste. Mødedisciplin vigtigt, at man ikke gentager argumenter igen og igen, en hård ordstyrer vigtig. Der skal være en sidste runde med opsummering af argumenter inden en eventuel beslutning tages. Formanden skal dele opgaverne ud – formanden kan betragtes som en form for redaktionssekretær. Formanden skal have kendskab til de forskellige bestyrelsesmedlemmers forskellige kompetencer. Formanden SKAL have overblikket. Opgaveformuleringerne skal være tydelige.
- Formanden forklarer, hvordan JR køres. Det er anderledes end KaJO. Formanden forventer, at man forbereder sig til møderne. Formanden vil sige tingene ligeud – både positive og negative ting. Formanden vil afholde en visionsmiddag, hvor vi skal diskutere, hvad vi vil med KaJO.
- Alle skal sende en mail med deres forcer, kompetencer og opgaveønsker indenfor KaJO til Julie inden visionsmiddagen.
- Nanna og Laura påpeger, at formanden skal være til stede når der afholdes vigtige debatter.
- Laura siger: Husk at sige til Fred og Jonas når man har forslag til forbedringer af DJStud-seminar.
c) Kravling-evaluering.
Fremlæggelse af synspunkter:
- Laura: Roser arrangementet. Godt med flere siddemuligheder. Godt at rummet var gjort mindre end sidste år. Der var styr på tingene i god tid. Opfordrer folk til at flere folk hjælper bagefter. Tilpas længde på uddelingen.
- Julie: Roser arrangementet. God længde på prisuddelingen. Indgangen skal fungere mere effektivt, så folk ikke skal vente ude i regnen. Nominerede skal ikke betale for indgangen.
- Jesper: Roser arrangementet. Ønsker anderledes musik, skal være mere danseagtig.
- Malte: Roser arrangementet. Selve uddelingen måtte godt fylde mere i festen.
- Merle: Roser arrangementet. Forslag om at lukke baren under uddelingen, da der er meget støj.
- Trine: Roser arrangementet. Hørt fra folk, at det var lidt for ”fin” en fest. Man skal se nogen fra de nomineredes produktioner.
- Jens Theil: Roser arrangementet. Billetterne skal kunne sælges tidligere.
- Jesper: Roser arrangementet. Flere stole til overrækkelsen.
- Emil D. (ansvarlig for Kravling i den tidligere bestyrelse): Der skal mere fokus på de nomineredes produktioner. Der skal ske opdeling af Pressen pga. feststemning. De nominerede skal betale for festen, da gratisgæstelisten ellers blev meget lang. Musikken er smag og behag. Billetkøen var et problem, der skyldes teknik. Der skal laves nogle videoer som teasere og underholdning til overrækkelsen.
d) Fagligt forum.
Jens Theil sender mail ud omkring fællesrejse til København. Laura tjekker op på, om alle delegerede har fået tildelt værelse.
e) Rusturen.
Oplægget/salgstalen omkring KaJO skal gøres mere markant med billeder og evt. video fra KaJO-arrangementer. Julie, Jens Theil og Malte er ansvarlige.
Vi vil gerne have Fred ud og holde oplæg på introdagene.
4. Sager fra prioriterings/planlægningslisten
a) Foredragsudvalget.
Trine fortæller: Der er allerede arrangeret fire foredrag og et arrangement:
- IMS – International Media Support: Om journalistik under farlige forhold.
- Foreningen for Undersøgende Journalistik: Foredrag om graverjournalistik. Mads Ellesøe.
- Stresscoach – Center for Stress: 13. Maj
- Freelancearbejde, hvordan det? 20. Maj
- Revy-fremvisning med øl. 28. april. (Jens Conrad sender fællesmail)
Trine sender fællesmail omkring de foreløbige arrangementer.
Forslag om arrangement om notatteknik og om at skrive akademisk. Lisa snakker med studienævnet om ideen.
5. Næste møde
a) Visioner og pampermiddag
Vi skal kombinere visionssnakken over en middag.
Tid og sted: 16. maj 2008, 16.00, hos Malte: Munkemøllestræde 7, Odense C
Derefter middag på italiensk restaurant – Jesper bestiller bord til klokken 19.30. MELD FRA HVIS DU IKKE KOMMER.
Rasmus MP: Vi har en pampermiddag som en del af lønnen for alle de frivillige timer, vi lægger i KaJO. Vi giver middag, en øl eller vin, og resten er for egen regning. Forbundet har opfordret til det.
Julie: To timers arbejde forinden. Julie sender en dagsorden og opfordrer til/kræver, at vi er forberedte – hvilket betyder, at vi er velovervejede omkring, hvad vores holdning er til de forskellige dagsordenpunkter.
Forslag til dagsordenpunkter
- KaJO’s venner og de sociale opgaver – hvad skal vi varetage?
- Elevråd eller fagforening?
- Torvholderere placeret i KaJO?
→ de tre ovenstående punkter er meget brede. Vi skal have konkrete forslag i spil. Kom med et oplæg eller flere, som vi kan diskutere ud fra.
- Vores samarbejde/forhold til andre organisationer.
- Principprogrammet – skal ikke diskuteres denne dag, men komme efterfølgende, når vi har fundet ud af, hvad KaJO skal være og er.
- Merle: Skal vi være konkrete, eller skal vi have store armbevægelser til det visionsmøde? Merle vil gerne være konkret, og afslutte den om, hvorvidt vi er sociale, elevråd eller fagforening. Mange af vores støtte-debatter kommer ud af, at vi ikke er enige om, hvad KaJO skal være. Derfor er det vigtigt, at vi får det afklaret.
- Jens Theil: Vil gerne have, at aftenen skal munde ud i en formulering, der siger, hvad KaJO er, og som kan være starten på et principprogram.
- Merle: Vi sætter de tre punkter på (elevråd eller fagforening – studiefaglighed; sociale arbejdsopgaver/KaJO’s venner; torvholdere centralt placeret i KaJO/overleveringsbank) dagsorden, får dem gennemdiskuteret og når frem til et resultat. Så er vi langt. → MP, Jens Theil, Jens Conrad Laura og Nanna er enige.
Jesper opsummerer: Vi har tre punkter
Dagsordenen:
1) Sociale arbejdsopgaver/KaJO’s venner
2) Elevråd eller fagforening – studiefaglighed.
3) Torvholdere centralt placeret i KaJO/overleveringsbank
→ Skal folk kunne komme til os?
Konkrete underpunkter:
Støtter vi revy, bus, mfl. eksempler på ’principielle’ diskussioner, vi har haft. Og skal vi være aktive i arbejdet, støtte ved anmodning (hvor meget?) eller slet ikke?
Nanna: find ud af, hvad studienævnets og Styrelsens opgaver er? MP og Nanna sørger for at researche frem til det til den 16. maj. Find frem til huller og overlapninger.
Julie, Jens Theil og Laura forbereder mulige scenarier for KaJO’s fremtid, så de er klar til mødet den 16. maj.
b) Næste ordinære møde
Torsdag den 22. maj klokken 18 hos Julie Rosenkilde, Sønder Boulevard nummer 118.
6. Eventuelt
- Jesper: Jeg vil sætte gang i P.I.K. igen (Praktikanter i København)
- Merle: Jeg vil gerne sætte gang i P.I.Å. (Praktikanter i Århus), og kombinere det med KaJ.
- Dagsordenpunkt til næste ordinære møde: Jern Henrik. Merle skal kontakte Placing og høre, hvordan det går med sponsoratet. Hvis der ikke er noget nyt, skal vi finde ud af, hvad vi gør med det på næste møde.
- Rasmus MP: Vi fejrer ti-års jubilæum i KaJO efter sommerferien – og det skal vi fejre! F.eks. med gaver til medlemmerne. En fødselsdagsfest i forbindelse med Jern Henrik, foredragsholdere som er ’ti-års’-jubilæumsforedragsholdere, mm..
- Julie: Jern Henrik og generalforsamling som mega-punkt.
- Rasmus MP: Pressekortet som punkt ved næste ordinære møde.
- Julie: Nyt fra kommunikationsudvalget som punkt til næste ordinære møde.
- Jesper tager kontakt til Katrine Findsen angående vores logo – hvor er det henne?
MØDET HÆVET KLOKKEN 22.


