Norgeskurset er tilbage

Så er det meget roste Norgeskursus tilbage - 5 fantastiske dage på et luksuriøst hotel i Oslo med en smuk udsigt over Norges hovedstad, og masser af lærdom om Norge, norsk sprog, politik, kultur, etc.

"Det var så fed en tur," siger tidligere KaJ-næstformand Vinh Prag, som selv var på kurset i 2006, "jeg lærte så meget om Norge og dermed også om mit eget fede land, nemlig Danmark. Og den fede blanding af fede RUC'er, fede SDU'ere og fede journalisthøjskolestuderende inspirerede mig endnu mere i mit fede arbejde i DJStud."

Nu har du chancen. Og kurset er endda GRATIS - du betaler kun for rejsen selv!

Tilmeldingsfristen er først 20. november, men meld dig til så hurtigt, du kan.

"Sist gang vi arrangerte vinterkurs, sto det 18 på venteliste da vi satte strek, så det lønner seg å være tidlig ute siden vi tildeler plasser fortløpende," udtaler kursusarrangør Bodil Aurstad ifølge Opslagstavlen og uddyber: "All tilmelding går via meg, ikke Lysebus bookingsystem."

Som ekstra bonus i år vil der også være social interaktion med danske lærerstuderende, som også er på kursus i den uge.

Læs indbydelsen, bliv fascineret, og meld dig til.

"Det bliver så fedt," forudsiger Vinh Prag, som dog ikke tager med denne gang, da han hellere vil lade nye studerende få chancen.

Indbydelse