Referat af KaJO generalforsamling 25. oktober 2008

1.  Camilla Pedersen blev valgt som dirigent. Bjarke Larsen og Nina Bach blev valgt som referenter. Ditte Clemen, Sara Sjölin og Signe Damgaard blev valgt som stemmetællere.

2. Dagsordenen blev godkendt.

3. Der var gæster fra de to andre studenterorganisationer (KaJ og JR), samt journalistforbundet. Fra KaJ var Håkon, Shida repræsenterede JR og Didde Elnif fra Dansk Journalistforbund. Studieleder Karsten Prinds var inviteret, men forhindret i at komme.

4. Didde Elnif fra journalistforbundets hovedbestyrelse lavede en kort præsentation af forbundets aktiviteter. Hun kom ind på følgende punkter:

 

Der er delegeret møde i april. Her betonede hun, at det er vigtigt, at vi som medlemmer af KaJO påvirker bestyrelsen. På den måde sikrer vi, at det bliver områder, der er interessante for os, som bliver taget op.

Det er godt at bruge konsulenterne i forbundet. Så hun opfordrede medlemmerne af KaJO til at ringe, hvis der er noget man har brug for hjælp til – især for praktikanterne kan et være en god idé. Der er ingen som kan reglerne udenad, så brug forbundet.

Forbundet kan også bruges til emner, som vi vil ændre på. Løn, vejledning, ferie, osv. Forbundet kan påvirke, så der sker noget.

5. Formandens beretning: Formand for KaJO, Julie Rosenkilde, beretter om foreningens aktiviteter i løbet af det forgangne år og KaJO’s visioner. Hun fremhævede, at KaJO har arbejdet ud fra følgende nøgleord:

 

Social aktivitet – KaJO er også en social institution, som skaber gode oplevelser. F.eks. en tur til Århus for at spille fodboldkamp mod DJH. Derfor støtter KaJO også aktiviteter, som kun er sociale og ikke indeholder faglighed. Dog skal aktiviteterne have relevans for en større gruppe af journaliststuderende.

Synlighed – Der var efter sidste generalforsamling kritik af KaJO’s synlighed. Derfor oprettedes der et kommunikationsudvalg. Blandt andet er der blevet sendt flere mails ud, der informerer om støttemuligheder og KaJOs øvrige arbejde, og der er arrangeret tirsdagsarrangementer på medietorvet. Dette har betydet, at KaJO har fået tre gange så mange støtteanmodninger, altså mere økonomisk støtte.

KaJO har fået gennemført, at der vil komme et klistermærke på medlemmernes studiekort, så de fremover undgår at skulle bruge pressekortet til at få studierabat. På den måde kan man komme de etiske problemstillinger om pressekortet til livs. 

Samarbejde – KaJO, JRog KaJ er en del af DJStud, som er en fælles samarbejdende organisation. Her har de blandt andet samarbejdet om at ændre og forbedre panikdagen. Det indebærer først og fremmest, at praktikstederne får ansøgningerne flere dage i forvejen, så udvælgelsesprocessen bliver mere fair. Derudover er der planlagt en faglig weekend den sidste weekend i november. Den skal omhandle, hvordan man som journalist får det fede job. Det er især unge, ambitiøse journalister, som kommer og fortæller, blandt andet Kent B fra Se og Hør.

I samarbejde med Dansk Journalistforbund har KaJO derudover opnået en god ordning med hensyn til forsikring af elektronisk udstyr på uddannelsen. Fra oktober er alle medlemmer af KaJO forsikret for deres tv- og radio udstyr.

Til sidst i beretningen understregede Julie Rosenkilde, at KaJO’s økonomi er presset. Vi går derfor sparetider i møde. Hun fremhævede, at grunden til den økonomiske situation er de mange aktiviteter, som KaJO har støttet.

Derudover ligger manglende kontingentindbetalinger fra august (som senere viste sig at være en forudbetaling til DJStud jf. referat fra bestyrelsesmødet 3.november, red.) og støtte til fodboldturen til grund for den økonomiske situation.

6. Kassererens beretning: Kasserer Jens Theil fremlagde regnskabet for sidste periode og det kommende budget.

Regnskabet viser et underskud, og dette tærer på KaJO’s egenkapital, som i øjeblikket er på 29.210,53 kroner.

Der er blevet brugt 9973 kroner mere, end der er kommet ind via kontingenter og kredsstøtte.

Jens Theils forklaring på, at disse penge er brugt, er at man arbejder ud fra en filosofi, om at pengene ikke bare skal stå på en konto, men derimod ud til medlemmerne. Aktivitet koster penge, inaktivitet koster ingenting.

Herefter redegjorde Jens Theil i detaljer for regnskabet.

Jens Theil pegede på, at det dog ikke kan fortsætte sådan. Derfor blev der fremlagt forslag til besparelser på det nye budget. Blandt andet blev det foreslået, at kontingentet forhøjes med 10 kroner om måneden.

Han fremlagde også en plan b, hvis kontingentforhøjelsen ikke blev vedtaget.

 

Dette budgetforslag rejste en del spørgsmål, da mange medlemmer var forundrede over, at KaJO år efter år er gået over budgettet. Blandt andet blev der spurgt:

- Hvordan kan KaJO’s bestyrelse bare beslutte en budgetoverskridelse henover hovederne på medlemmerne? Der blev svaret, at der ikke er fastsat nogen regler for, at bestyrelsen skal informere medlemmerne.

- Hvordan kan mødeforplejning koste så meget? Der blev svaret, at der nu er skåret på dette punkt. Blandt andet er fællesmiddagen afskaffet.

- Hvordan kan I lægge budget, når I ikke ved hvor mange ansøgninger til arrangementer der kommer? Der blev svaret, at det er et skøn baseret på tidligere erfaringer.

Jens og MP svarer: Vi laver et skøn bygget på tidligere erfaringer. Det kan man ikke vide.

- Hvordan kan I være sikre på, at vi ikke står i samme situation om et år eller to?

Der blev svaret, at det kræver bedre budgetplanlægningen, og at det er et spørgsmål om tillid til bestyrelsen.

-Har I haft besøg af den kritiske revisor? Der blev svaret nej.

Herefter stemte medlemmerne om, hvorvidt regnskabet kunne godkendes og budgettet vedtages:

Regnskabet blev godkendt.

Budgettet blev vedtaget.

7. Forslag til principprogram fra bestyrelsen ved Rasmus MP:

Med dette principprogram mente Rasmus MP, at KaJO står ved en skillevej. Det er et spørgsmål om KaJO skal være mere end en fagforening. Hvad vil vi med KaJO?

Rasmus MP argumenterede, at det er svært at definere,  præcis hvad KaJO er. Derfor er et principprogram efter hans mening nødvendigt. Det skal ikke være en regelbog, men mere en linje for hvad KaJO er.

Herefter blev en stor diskussion rejst. Den omhandlede, hvorvidt KaJO udelukkende skal være en faglig organisation, eller om den også skal varetage sociale arrangementer.

Nogle mente, at KaJO kun skulle være en fagforening, men generelt var stemningen for at KaJO også skulle støtte sociale aktiviteter. Dog blev der givet udtryk for, at det er nødvendigt med klare definitioner på, hvilke aktiviteter KaJO skal støtte og hvordan prioriteringen skal være mellem de faglige og de sociale aktiviteter. For eksempel blev der sagt: ”Det er ikke et enten-eller, men snarere et spørgsmål om en klar prioritering af mængden af faglige og sociale aktiviteter”.

Især blandt første semesteret var der stemning for, at KaJO skal tage hånd om sociale aktiviteter, da de nye studerende på den måde hurtigere kan blive en del af studiet og blive rystet sammen med tredje semester. Det sociale bidrager til et bedre studiemiljø. 

I løbet af diskussionen kom der forslag til ændringer i principprogrammet.

-         Forslag nummer 1 om ændring af linje 2, som oprindeligt lød: Derfor er KaJO’s overordnede opgave, at gøre studie- og praktiktiden så god som mulig, for de studerende.

Forslaget bestod i, at det i stedet skulle lyde: Derfor er KaJO’s overordnede opgave, at varetage de journaliststuderendes interesser, så studie- og praktiktiden bliver så god som mulig. 

-         Forslag nummer 2 om ændring af afsnit tre, som oprindeligt lød: Desuden kan KaJO støtte ethvert arrangement, der er til for eller lavet af journaliststuderende. 

Forslaget bestod i, at det i stedet skulle lyde: Desuden kan KaJO støtte ethvert arrangement, som har faglig relevans, der er til for eller lavet af journaliststuderende. 

 

Herefter blev der stemt. Først om ændringsforslagene og såom selve principprogrammet:

-         Ændringsforslag nummer 1 blev vedtaget.

-         Ændringsforslag nummer 2 blev forkastet

-         Principprogrammet blev vedtaget med 48 mod 27.

8. Valg til bestyrelsen

Først blev der taget afsked med følgende medlemmer af bestyrelsen:

Næstformand Laura Labarca

Malte Vuorela

Jens Conrad, suppleant.

Niels Krogsgaard, suppleant

Jesper Jørgsholm.

Derefter skulle de ledige poster besættes.

-         Trine Birk stillede op til næstformandsposten, som den eneste. Hun var allerede bestyrelsesmedlem og tovholder for foredragsudvalget. Derudover er hun også en del af kommunikationsudvalget, og hun har skaffet de 15.000 kroner som følger med Jern-Henrik statuetten. Hun blev valgt ved akklamation 

Dernæst blev der valgt bestyrelsesmedlemmer:

Der var 4 poster på hver et års varighed og 6 kandidater stillede op. Det var følgende:

Anne Fiil Eskildsen, 1. sem.

Maria Djurhuus Petersen, 1. Sem.

Signe Funding, 3. Sem.

Jens Thorborg, 1. Sem.

Søren Geisler, 1. Sem.

Mathilde Miller, 3. Sem.

Maria Djurhuus, Signe Funding, Mathilde Miller og Søren Geisler blev valgt til bestyrelsesmedlemmer. Anne Fiil blev valgt som 1. Suppleant, og Jens Thorborg blev valgt som 2. suppleant.

Til sidst skulle der vælges en kritisk revisor.

Jun Zhang, 3. sem. og Jens Conrad, 5. sem., stillede op.

Jens Conrad blev valgt.