Tillykke til vinderne af Kravlingprisen 2009

Kravlingvinderne 2009

Fotokravlingen:

Maria Fonfara

 

Kravlingprisen:

Sara Maria Glanowski

og

NORDJYSKE Medier prakkerne

Anders Tilsted

Birgitte Sonne Kristensen

Kristina Viktoria Ditlev

Rune Gleerup

Peter Korsgaard

Jon Fiola Bjerre

Magnus Bjerg

Sune Lundby Møller

Agnete Birch Smith

Lise Soelberg Pedersen

Pia Fjorback

Niels Søndergaard

Thomas Leslie Buus Nicholson

Sine Riis Lund

Lene Rudbæk Aarup

Marie Bergmann

Sanne Marie Andersen

Heidi Sejlund

Foran et veloplagt publikum i Pressen, København afslørede Kravlingkomiteerne fredag aften vinderne af dette års Kravlingpriser.

Årets fotokravling gik til Maria Fonfara for hendes billedfortælling om krop, kærlighed og sex i den tredje alder.

I begrundelsen fra fotokravlingkomiteen lød det:

”Fotokravlingkomiteen har på intet tidspunkt været i tvivl om, at Fotokravlingen 2009 skulle tilfalde Maria Fonfara. Maria har kastet sig over det sværeste af det svære. Nemlig at fortælle om krop, kærlighed og sex i  den tredje alder. Det er vanskeligt tilgængeligt emne, det er tabubelagt, det kræver stort mod og indlevelse, men mest af alt kræver det store menneskelige egenskaber at skabe den intimitet som billederne afspejler. Og billederne nøjes ikke med at afspejle, de provokerer vores vaneforstillinger og flytter vores opfattelse af ældres sexliv.

 

Årets Kravlingpris blev delt i to, idet Kravlingkomiteen valgte Sara Maria Glanowski og Praktikantguppen fra NORDJYSKE Medier som dette års vindere.

Kravlingkomiteens begrundelse:

Sara Maria Glanowski.

Sara Maria Glanowski vælger til sin reportage den klassiske ’rejse tilbage’ til sin tabte familie, og med denne i udgangspunktet snævert personlige indgangsvinkel får hun skrevet en meget større historie. Som journalist er hun åben over for både sanseindtryk og personlige møder på rejsen, og som skribent har hun en ganske usædvanlig velskrivende, original pen og en stil, der holder intensiteten hele vejen gennem artikelserien. Den lille historie bliver en stor historie om ikke alene katolicismens rolle i Polen før og nu, men om tradition, fordomme og mødet med det fremmede – altså om aktuelt uhyre væsentlige temaer.

 

Praktikantgruppen fra NORDJYSKE Medier.
Det er uforståeligt, når en 15-årig Aalborg-dreng tæver en mand ihjel og sender billedet rundt til vennerne på mobil. I det mindste indtil man har læst artikelserien Børn på kanten. Vi har set og læst mange lidt benovede interview med unge bandemedlemmer, som hårdkogt poserer for pressen. Projektgruppen af praktikanter på NORDJYSKE bryder på forbilledlig vis igennem panseret via en stribe nøgne interviews med unge fra den gruppen omkring den 15-årige morder. Tilsammen udgør serien et enestående og skræmmende portræt af en gruppe udsatte vi helst ikke vil kendes ved. Vi kommer usædvanligt tæt børn, der fik tæsk af mor og far, på misbrug, på selvmordsforsøg og manglende selvværd, uden at der på noget tidspunkt bliver strøet sukker over den efterfølgende grove personfarlige kriminalitet. Praktikanterne møder de unge på en måde, så de viser sårbarhed og hudløshed. De får simpelthen skrællet macholaget af en taberkultur i stedet for at glorificere den. I den velredigerede serie sætter Praktikantgruppen samtidig via nyhedshistorier fokus på en række særdeles alvorlige samfundsproblemer, som for eksempel den store gruppe af børn, der bare dropper ud af skolen. Derfor fortjener praktikantgruppen fra NORDJYSKE Medier årets Kravlingpris.

 

DJStud ønsker et stort tillykke til modtagerne af Kravlingprisen 2009.