Revy på Journalistik

Nyheder:

Nu kan du være med i Journalistiks nye revy!

Hvis du synes, det er morsomt at spille skuespil, skrive manus, male kulisser, idéudvikle eller måske bare få lidt afveksling fra den triste og grå hverdag på journalistik, så er journalistikrevyen måske noget for dig. Revyen kommer til at handle om alle de sjove oplevelser, som vi indtil nu har haft på vores studie, de "sjove" lærere og journalistikmiljøet ude i det virkelige liv.

Men mere vil vi ikke afsløre endnu.. Hvis der er nogle, der er interesserede i at medvirke, så mødes vi mandag d. 22. juni kl. 20 på Din Nye Ven i Skt. Peders Stræde, men send lige en mail med navn til nedenstående mail, så vi har et overblik over, hvem der har tænkt sig at dukke op.

Vi regner med, at revyen skal løbe af stabelen til årsfesten d. 18. september 2009. Hvis der er nogle, der har nogle oplevet nogle særligt sjove episoder på studiet, praktikpladsen eller har andre inputs, som I synes kunne være sjovt at se på en scene, er I også meget velkomne til at skrive til revygruppen på sksast@ruc.dk (og ikke jour-stud@ruc.dk ).

Vi glæder os til at høre mere fra jer.

Venlig hilsen

Revygruppen

Generalforsamling i JR

Så er det igen blevet tid til halvårlig generalforsamling i JR - journaliststuderende på RUC´s fagforening under Dansk Journalistforbund.

Fredag d. 27. februar klokken 16 på Journalistik, RUC.


Vi inviterer i den forbindelse alle studerende på Journalistik og i praktik til en rigtig festlig aften, men allerede fra kl. 16.00 tyvstarter vi programmet.
Efterfølgende åbner vi dørene for aftenens øvrige arrangementer.

Vi serverer god mad, åbner for barens brede udvalg af drikkevarer til meget billige priser og sidst men ikke mindst sætter vi diskokuglen i spin og holder fest!

Arrangementet er gratis for medlemmer samt studerende fra 1. modul. Tilmeldingsfristen for spisning er fredag 20. februar til ando@ruc.dk. Skriv fulde navn og modul.

Vi glæder os meget til en festlig aften i selskab med jer alle sammen.

De allerbedste hilsner
JR

Dagsorden
1. Valg af dirigent, referent og to stemmetællere
2. Godkendelse af dagsorden
3. Præsentation af gæster fra KaJ, KaJO og DJ
4. Formandens beretning
4.1 Spørgsmål til beretningen
5. Kassererens beretning
5.1 Spørgsmål til budget og regnskab
5.2 Godkendelse af regnskab
6. Oplæg v. Dansk Journalistforbund
7. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
7.1 Fastsættelse af evt. kredskontingent
8. Valg til bestyrelsen – herunder suppleanter
9. Valg af delegerede
10.Eventuelt

Forslag fra medlemmer skal sendes til JR's formand på shida@ruc.dk, så hun har forslaget senest tre dage før generalforsamlingen.


Middagsmenu
Chili Con Carne med tilbehør som ciabattabrød

Beretning
Budget
Regnskab

Stadig pladser til Faglig Weekend - Se programmet

Så er det nu, det er nu!

Hvis det er gået hen over hovedet på dig, så er det næste weekend at DJstud inviterer til Faglig Weekend. Brug din lørdag og søndag i selskab med andre studerende fra DJH, SDU og RUC. Lær fremtidige kolleger at kende og få en masse fede indspark om, det du har valgt at bruge resten af dit liv på - journalistik! 

Vil du virkelig snyde dig selv for at høre....

Nagieb Khaja:

Ung journalist der har prøvet kræfter med lidt af det hele. Han var med til at afsløre at TV2 Nyhedernes sjusk og lusk i Triple-A-historien. En rigtig dårlig sag for TV2, som naturligvis skyndte sig at ansætte talentet. Før TV2 var han i DR. Her var han blandt meget andet med til at udtænke den satiriske julekalender Yallahrup Færgeby.

Og ja. Du husker rigtigt. Det er ham, som sidste sommers rubrikker a la ”Dansk Journalist i Problemer i Afghanistan” dækker over.  

Thor Möger Pedersen

Hvordan ser udsigten egentligt ud fra den anden side af bordet? Det vil Thor Möger Pedersen fortælle dig mere om. Han er SF’s strategiske rådgiver, en af arkitekterne bag partiets rekord-valgresultat og far til ”den nye Villy”. Godt skuldret af en mand på 23! Udover et indblik i den politiske kommunikations kringlede verden giver Thor også dansk politisk journalistik en skarp kommentar med på vejen. Og han tager gerne debatten bagefter med de kommende Christiansborg-journalister, der skulle føle sig stødt - bare ræk hånden i vejret!  

Ken B.

Måske har I hørt rygterne om ham? Det var ham der skrev historien, som fik Naser Khader op i det røde felt. Han har stået skoleret for Pressenævnet to gange og var fastansat på sit praktiksted, før han kunne nå at gøre uddannelsen færdig. Navnet er B - Ken B. Han kommer og fortæller om sine oplevelser på Se og Hør, hvor journalistikken hele tiden går til grænsen.

DJ:

Journalistforbundet fortæller kort og konkret om alle de ting, der er gode at vide den dag, du står med uddannelsesbeviset i hånden. For hvad er det du liiiiige skal have tjek på inden du sætter din autograf på en kontrakt? Eksempelvis er det der med pensionsordning både uigennemskueligt og vigtigt - selvom det lyder mærkeligt, når man er i midt-tyverne, ikke føler sig gammel, og har et langt arbejdsliv foran sig. Og hvad nu, hvis der ikke venter en arbejdsplads med åbne arme efter skolen? Hvad gør man så? Hvad har man krav på, hvad skal man ha tjek på og hvor kan man spørge? Kom og bliv klogere, så du ikke får snydt dig selv i ren og skær uvidenhed.

 

Se resten af det fede program på www.djstud.dk på Facebook på eventen Faglig Weekend.

Tilmeld dig her - og nu!

Det koster kun en halvtredser at komme med, så du er da godt gal, hvis du ikke tager dig sammen og tilmelder dig;) Send en mail til kajo@journet.sdu.dk med navn, medlemsnummer (kortnummeret på dit pressekort) og den kreds, du er medlem af (KaJ, KaJO eller JR).
Og husk så at spørge din egen kreds om tilskud eller dækning af transport til og fra Faglig Weekend!

Programmet ser således ud:

Lørdag den 29.
11.30: Afgang med taxa fra Grenaa station
12.00: Indlogering – Find en seng og claim den!
12:30: Frokost og ”Hej – fedt at se Jer”
13.30: DJ - kort og konkret

14.30: Thor Möger Pedersen - manden på den anden side af bordet

16:00: Kaffe, kage og hygge - fodboldturnering, hvis vi ikke er fanget i en snestorm
18.00: Aftensmad
19:00: Fest og bajer!

Søndag den 30.
08.30 -10.00: Morgenmad
10.30: Nagieb Khaja - Hør og spørg!
12.00: Kaffe, kage og panodiler
13.30: Ken B - Hør og spørg!
15.00: Sen frokost
16.00: Afgang mod Grenaa, Århus, Odense, København – wherever;)

 

Vi glæder os til at se dig!