Guide til legater
Som studerende er man ofte i pengenød. Når både kassekreditten og forældrenes gavmildhed er brugt op, er der hjælp at hente her.
KaJO har sammensat en legathåndbog for at hjælpe journaliststuderende med at finde vej i legatjunglen.
Håndbogen indeholder flere kategorier:
• 'DJ Legater', der kan søges, når de bliver slået op i Journalisten. Disse legater skal alle søges gennem Dansk Journalistforbund.
• 'Andre journalistiske legater', der indtil videre kun indeholder Dagspressens Fonds legat.
• 'SDUs egne legater' - de af universitetets legater, journaliststuderende har mulighed for at søge.
• 'Andre legater og fonde, SDU administrerer', en række fonde, der alle skal søges gennem SDU.
Der findes talrige andre legater, der gives efter alt fra ansøgerens geografiske ophav til forældrenes job, men som ikke er relevante for alle journaliststuderende i Odense.
Søg gerne mere specifikt på:
Studerende online: www.so.dk
eller på SDUB på: http://www.sdu.dk/Bibliotek/Find/Legater%20og%20fonde.aspx
God jagt!
Legater til journaliststuderende ved SDU
DJ legater:
Børge Schmidts Rejselegat
Børge Schmidts Rejselegat er stiftet af Århus Stiftstidende og skænket daværende Dansk Journalistforening ved 50 års jubilæet 1940 til minde om foreningens tidligere medlem, redaktør Børge Schmidt, der dræbtes under besættelsen den 29. marts 1945.
Ifølge fundatsen skal legatet hvert år den 29. marts tildeles lovende provinsjournalister, ikke over 33 år gamle, der er medlemmer af organisationen. Legatet skal anvendes til studierejser. Årets legatportion er på 3.000 kr.
Efter opslag i fagbladet Journalisten i oktober indsendes ansøgning til Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K., att.: Ingelise Lendal. Ansøgningsfristen er den i november.
Dansk-Belgisk Legat
Dansk-Belgisk Legat kan søges af aktive medlemmer af Dansk Journalistforbund, men kan særligt anbefales fransktalende, der vil få størst udbytte af rejsen. Legatet uddeles med flere års mellemrum efter ansøgning.
Efter opslag i fagbladet Journalisten indsendes ansøgning til Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K., att.: Ingelise Lendal.
Dansk-Svensk Pressefond
Legatet kan søges af aktive medlemmer af Dansk Journalistforbund. I ansøgningen skal gøres rede for studieformål og rejserute. Årets legatportion er på 1.500 kr.
Efter opslag i fagbladet Journalisten i oktober indsendes ansøgning til Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K., att.: Ingelise Lendal. Ansøgningsfristen er i november.
Jørgen Arboe Rasmussens Mindelegat
Jørgen Arboe Rasmussens Mindelegat tildeles en elev ved et provinsblad. Legatmodtageren kan benytte legatet efter ønske. Legatet uddeles den 5. februar efter ansøgning.
Efter opslag i fagbladet Journalisten indsendes ansøgning til Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K., att.: Ingelise Lendal.
Århus Stiftstidendes Bryllupslegat
Århus Stiftstidendes Bryllupslegat skal i henhold til fundatsen på bladets fødselsdag den 3. januar tildeles en dygtig og flittig journalist, der ikke er fyldt 30 år, og som ikke allerede er gift. Beløbet skal anvendes til indkøb af bryllupsudstyr.
Efter opslag i fagbladet Journalisten indsendes ansøgning til Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K., att.: Ingelise Lendal.
Andre journalistiske legater:
Dagspressens fond
Fondens formål er at yde økonomisk støtte til uddannelse, videnskabeligt arbejde og studierejser inden for dansk dagspresse. Efter ansøgning uddeles legater af varierende størrelse i oktober/november. Ansøgningsfrist er den 1. august. Ansøgninger stiles til: Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K.
SDUs egne legater:
Find ansøgningsskema og mere information her:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Vejledning/Okonomi/Legater/Egne%20legater.aspx
Mogens Rendals Fond
Formål:
At yde støtte til studierejser, såvel til kandidater med en afsluttet universitetsuddannelse, ansat ved Syddansk Universitet, som til studerende ved universitetet.
Ansøgninger:
Indkaldes hvert år i februar/marts måned ved opslag på Campustorvet, Odense, opslagstavler i Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Flensborg. Se også her.
Ansøgning med bilag skal fremsendes i 3 eksemplarer
A/S N. Tørrings Legat
Formål:
At yde tilskud til videnskabelige medarbejdere eller studerende ved Syddansk Universitet som hjælp til studierejser, forskningsformål eller lignende.
Ansøgninger:
Der sker ikke opslag af legatet. Legatet uddeles i august måned.
Ansøgning med bilag skal fremsendes i 1 eksemplar og stiles til rektor.
Andre legater og fonde SDU administrerer:
Find ansøgningsskema og mere information her:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Vejledning/Okonomi/Legater/Udefra%20kommende%20legater.aspx
Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond
Formål:
Fondens formål er at yde støtte til videre uddannelse og dygtiggørelse af uformuende yngre mennesker, fortrinsvis inden for følgende fag eller uddannelser:
Handelsskole, handelshøjskole eller personer som er i gang med den handelsuddannelse.
Ingeniører, teknikere og studerende på Ingeniørhøjskolerne.
Polytekniske kandidater og studerende på Danmarks Tekniske Universitet.
Samfundsvidenskabelige og medicinske bachelorer og kandidater fra universiteterne.
Advokater og juridiske bachelorer og kandidater.
Ifølge fondens praksis ydes helt overvejende støtte til længerevarende uddannelse i udlandet af minimum 3 måneders varighed.
Ansøgning:
Indkaldelse af ansøgninger sker hvert år i september. Der skal anvendes elektronisk ansøgningskema
Peter og Emma Thomsens Legat
Formål:
Stipendiestøtte (p.t. 100.000 kr. årligt i kvartalsvise portioner) ydes efter fundatsens bestemmelser til trængende, flittige, dygtige og begavede mandlige personer fra Danmark, som har dansk indfødsret, således at disse efter bestået studentereksamen eller endt skolegang kan studere ved universiteterne eller de højere læreanstalter.
Støtten ydes under forudsætning af, at fundatsens betingelser overholdes. Legatstøtte fra SU er bl.a. ikke tilladt, såfremt legatet bevilges. Stipendiestøtte ydes ikke til studier i udlandet.
Ansøgninger:
Ansøgningsfristen er den 15. oktober.
Ansøgningsskema kan fås på Syddansk Universitet eller ved indsendelse af frankeret kuvert med navn og adresse til legatets kontor, samt oplysning om læreanstaltens navn. Peter og Emma Thomsens Legat, Dronningens Tværgade 30, 5., 1302 København K.
Kun legatets ansøgningsblanketter kan anvendes.
Opmærksomheden henledes på, at der i ansøgningsskemaet skal angives udførlige oplysninger om ansøgerens og hans forældres økonomiske situation, og at oplysningerne skal attesteres af skattemyndighederne. Dokumentation fra folkeregisteret på dansk statsborgerskab skal vedlægges.
Andre relevante legater:
Direktør Peder Mortensen og hustru Marry Mortensen's Fond
Støtte til almenvelgørende og på anden måde almennyttige formål af social, kulturel og videnskabelig karakter. Til sociale formål skal henhøre støtte til betrængte mennesker og til unge under uddannelse.
Såfremt der ikke er modtaget besked inden årets udgang, er der meddelt afslag på ansøgningen.
Legatets størrelse er varierende og der behøves ikke ansøgningsskema.
Uddelingstidspunkt: 1. december.
Administrator:
Advokat Per Jørgensen
Filosofgangen 18
5100 Odense C
Telefon: 66 11 00 47
Fax: 66 11 01 48
Enkelensgrevinde Ingeborg M. Rantzau's Familiefond
Formål: At yde økonomisk støtte til personer der måtte have behov derfor, og som enten er ældre enlige kvinder eller personer, der på grund af sygdom eller anden uforskyldt årsag har specielt behov for støtte.
Såfremt der ikke er kvalificerede ansøgere blandt de nævnte grupper, vil yngre personer, der har behov for hjælp til at færdiggøre studier eller foretage studierejser i udlandet kunne komme i betragtning.
Supplerende oplysninger:
Efterkommere af stifterens forældre Theobald Christian Frederik Weber og fru Sophie Meldula Weber begge af Svendborg, og som fyldestgør fondens formål, har fortrinsret til at modtage udbetalinger fra fonden.
Ansøgningsskemaer kan alene rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til administrator.
Legatets størrelse er på max. 50.000 kr.
Ansøgningsfristen vil fremgå af dagspressen.
Uddelingstidspunktet er i november måned
Administrator:
Advokatfirmaet Gottschau & West
Møllergade 4
5700 Svendborg
Telefon: 62 21 00 00
Fax: 62 20 10 30
Etatsråd Nicolai Petersen og hustru Anna, født Johansen's Legat
Legatet uddeles til enhver form for faglig uddannelse, såvel håndværks- og købmandsmæssigt som akademisk eller kunstnerisk. De nydende skal normalt være i alderen 14-25 år. Det bemærkes, at der hvert år indkommer så mange ansøgninger, at kun virkelige kvalificerede ansøgere kan gøre sig håb om at få legatet; Ansøgninger til første års uddannelse kan ikke forventes imødekommet. Legatet udbetales i december termin og juni termin. Ansøgere, der ikke har hørt fra legatbestyrelsen inden den 20. december, er ikke kommet i betragtning.
Ansøgningsskemaer kan kun rekvireres ved indsendelse af frankeret svarkuvert.
Legatets størrelse er på 4.000 kr. og ansøgningsfristen er 15. september.
Administrator:
Lett Advokatfirma
Rådhuspladsen 4
1550 København V
Telefon: 33 77 00 00
Fax: 33 77 00 01
Fællesfonden af 1990 til støtte for børne- og ungdomsforsorg
Fondens formål er at yde støtte til børne- og ungdomsforsorg, navnlig til:
1. uddannelse og dygtiggørelse af unge kvinder
2. forsorg for mindrebemidlede eller vanskeligt stillede.
3. børneinstitutionsbørn, der ikke har sædvanlig familiekontakt
Støtten kan ydes, når forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp eller hvad, der svarer dertil. Støtte kan også ydes, når forsørgelsesgrundlaget er SU. Fonden yder især støtte til hjælp til ferier og aktiviteter, enkeltudgifter samt julehjælp. Der ydes ikke støtte til studierejser eller studieophold i udlandet, til forsørgelse eller til afvikling af gæld. Fonden yder kun støtte til enkeltpersoner, og yder således ikke støtte til foreninger eller organisationer.
Der uddelles ca. 50 portioner á 2.000 kr. Ansøgningsfristerne er 15. april, 15. oktober.
Der skal ikke bruges ansøgningsskema
Ansøgning med dokumentation for økonomiske forhold indsendes til nedenstående adresse.
Administrator:
Ankestyrelsen
Amaliegade 25, Postboks 9080
1022 København K
Telefon: 33 41 14 04
Fax: 33 41 13 00
Jytte og K. K. Steincke's Legat (Fond)
Til hjælp til fortsatte studier for ubemidlede studenter.
Legatets størrelse er på 5.000 kr. Ansøgningsfristen den 31. december. Der skal rekvireres ansøgningsskema. Uddelingstidspunkt: 2. kvartal.
Administrator:
Socialdemokratiet
Thorvaldsensvej 2
1780 København V
Telefon: 35 39 15 22
Kong Frederik den Niende's Mindelegat
Støtten gives til uddannelsessøgende med tilknytning til Odense Kommune, der har boet i Odense Kommune mindst 5 år.
Ledige legatportioner annonceres i Fyens Stiftstidende - sidste onsdag i januar måned og på www.odense.dk, selvbetjening, punktet legater. Ansøgningsskema fremsendes efter annoncering mod frankeret svarkuvert.
Legatportionerne er 500 kr. og uddelingstidspunktet er i marts.
Administrator:
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Telefon: 66 13 13 72
Vestfyns Bank's Uddannelseslegat
Formål: At støtte unge, målbevidste mennesker, der er i gang med en videregående uddannelse eller en uddannelse med et særligt forløb - i ind- eller udland - hvor legattildeling kan anses som
en væsentlig hjælp for uddannelsens gennemførelse. Legatmodtagere kan maksimalt opnå legat i 3 år. Legatmodtagere skal bo eller have boet i et af de områder, hvor bankens filialer er beliggende og stadig have tilknytning dertil.
Årlig legatsum: 40.000 kr. Legatportion: 4 stk. à 10.000 kr.
Ansøgningsfristen er 1. juni og der skal rekvireres ansøgningsskema.
Uddelingstidspunkt: August.
Administrator:
Vestfyns Bank A/S
Østergade 42
5610 Assens
Telefon: 63 71 50 50
Fax: 63 71 50 51
Bryggeriet Stjernen's Studiefond
Det er fondens opgave at støtte unge, som søger videre uddannelse af faglig karakter eller som skal fuldende deres akademiske studier.
Der gives 10 portioner á 10.000 kr. i rentefrie lån
Ansøgningsfristen er 30. april, og der skal rekvireres ansøgningsskema.
Uddelingstidspunkt: August
Administrator:
Kooperationen
Reventlowsgade 14
1651 København V
Telefon: 33 55 77 30
Fax: 33 31 21 30
Odense Kommune's Uddannelseslegat
Til unge under uddannelse, der er hjemmehørende i Odense kommune.
Supplerende oplysninger:
Ledige legatportioner bliver annonceret i Fyens Stiftstidende - onsdag sidst i april måned.
Ansøgningsskema fremsendes efter annoncering mod frankeret svarkuvert.
Legatets størrelse er varierende, og de uddeles i juni.
Administrator:
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Telefon: 66 13 13 72
Rejselegater:
Danske Studielegater
Når studerende vender hjem fra et studieophold i udlandet, er det ofte med kufferten fuld af værdifuld viden, nye erfaringer og perspektiver. Derfor støtter vi hvert år studieophold i ulandet ved at uddele en række Danske Studielegater.
I efteråret 2009 uddeler vi 85 Danske Studielegater a 20.000 kr. til studerende, der begynder deres udlandsophold i foråret 2010.
For at ansøge om et studielegat skal du
• være fyldt 20 år
• have læst mindst to år på en SU-berettiget videregående uddannelse, før du skal til udlandet
• læse tre til 12 måneder i udlandet i forbindelse med dit studie
• kunne meritoverføre studierne i udlandet til dit danske studie
• have en forhåndsgodkendelse fra din danske uddannelsesinstitution eller (hvis du er studerende på CBS) et nomineringsbrev fra Det Internationale Kontor på CBS
• Vi giver ikke legater til praktikophold og PhD-studerende.
Ansøgningsperiode
De studerende, som skal til udlandet fra foråret 2010, kan søge om et Danske Studielegat i efteråret 2009 – den præcise dato for ansøgningsperioden kommer til at fremgå på www.danskebank.dk/studielegater fra august 2009.
OBS! Det findes talrige legater, der gives efter ansøgerens geografiske ophav, forældrenes job og andet.
Søg mere specifikt på:
Studerende online: www.so.dk
eller på SDUB på: http://www.sdu.dk/Bibliotek/Find/Legater%20og%20fonde.aspx
Har du et godt tip til et legat? Skriv til: kajo@journet.sdu.dk


